I dag er der flere 100-årige danskere end nogensinde før. Og forskningen peger på, at for hvert døgn der passerer, stiger menneskets forventede levetid med 4-6 år (før det 21. århundrede var forventningen 8 år).

Vil du også gerne leve 18 – 24 år længere? Husk KRAMSSSS faktorerne. For år tilbage udvidede sundhedsprofessionelle den kendte KRAM-model med mindst et ekstra S (for stress). I dag siger professor Bente Klarlund Pedersen, at man bør leve efter KRAM og 4xS; stress reduktion, søvn nok (7-9 timer), socialt samvær fokus, stoffri.

“Gør man det, vinder man i snit 24 ekstra leveår (…), hvis man begynder at leve efter de otte råd senest som 40-årig, 21 år ekstra, hvis man begynder som 50-årig og 18 år ekstra, hvis man begynder som 60-årig.” (JP, 13.11.24)

KRAM

Kost (sund)
Rygning (start ikke/stop)
Alkohol (maksimum 10 genstande per uge)
Motion (vær fysisk aktiv mindst 30 minutter per dag)

4xS

Stress reduktion
Søvn (7-9 timer)
Socialt Samvær i fokus
Stoffer (undgås)

En tidligere grafik til Senior Fitness foredrag (vist her), har det store gule S for sollys/dagslys/frisk luft/udetid som det fjerde S. Men det skal nok ændres jf. ovenstående.
Desværre er misbrug af stoffer – fx opioider som er et massivt problem i USA og nu også herhjemme bl.a. blandt unge – blevet så stort et problem, at det nu officielt er med som det fjerde S (så må sollys/lys blive det 5. S).

God fornøjelse.

P.s.: Fysisk aktivitet er alle former for bevægelse, også husligt arbejde og havearbejde, men jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger af 2023, så bør alle danskere, unge, voksne og ældre, mindst to gange om ugen lave noget med højere intensitet; styrketræning for de store muskler foreslås.