Motivation kommer ikke altid af sig selv. Af og til skal man hjælpe den på vej. Det gælder også ved deltagelse i motion og idræt. Især i starten skal man måske grave dybt efter motivationen.

Heldigvis viser det sig ofte, at selvom motion for nogen kan være svær at komme i gang med, så bliver det hen ad vejen, når velværet og overskuddet viser sig, en næsten uundværlig del af hverdagen.

Her er 17 motivationsråd, der kan hjælpe i gang.

Derudover kan man øge start-chancen ved at have en klar intention og handleplan.

Nedskriv en meget konkret plan:

HVAD GØR JEG (skriv “Jeg XXXer”; handling i nutid)
HVORNÅR GØR JEG DET (skriv dag og klokkeslet)
HVOR GØR JEG DET (skriv nøjagtig lokalitet, fx i byens park)

17 Tips til motivation

  1. Prøv én gang om måneden, noget du aldrig før har prøvet; en ny træningsform eller øvelse
  2. Træn et nyt sted – en anden forening, andet fitnesscenter eller et nyt udendørs motionssted
  3. Lær en ny færdighed – er du normalt til fitness, så øv dig i at kaste, kravle eller klatre
  4. Træn sammen med andre – på hold, i en gruppe, med venner eller familie
  5. Træn det du er dårlig til – dvs. styrk dine svage sider, så du bliver all-round fit
  6. Omfavn udfordringer – de styrker hjernen
  7. Fejr alle sejre – enhver forbedring er tilfredsstillende
  8. Træn din almindelig motivation – sundt liv kommer ikke af sig selv
  9. Glæd dig på forhånd – passion for fx motion kan opstå over tid
  10. Overvej hvilken motion eller idræt motiverer? Hvad motiverede dig som barn?
  11. Overvej, hvad din krop egentlig har brug for – høj puls eller afslapning?
  12. Sæt mål: Skriv det ned med pen (vigtigt for indkodning) og sig det højt (til andre)
  13. Tag små stabile skridt; vær tålmodig; small increment technique, øg med bittesmå skiver
  14. Skaf støtte, dvs. træn med makker eller på hold og/eller brug en fitness tracker
  15. Træn efter et godt tv program, YouTube video eller en app (program til smartphone eller pc)
  16. Træn med musik, den rigtige musik; dvs. den du allerbedst kan lide
  17. Sørg for at det du foretager er motiverende eller sjovt – hvis det ikke er, gør det sjovt

Rigtig god fornøjelse.