Danskernes Top 3 motion ser således ud:
1. Styrketræning. 2. Løb. 3. Gang.

Af de tre har løb (og i mindre omfang gang) fået mest reklame gennem årene og mange tænker at pulsen skal op, for at man kommer i form. Men styrketræning, hvor pulsen for det meste er mere moderat, er mindst lige vigtig. Og som Sundhedsstyrelsen anbefaler, så er en kombination af begge dele er optimalt.

Både konditions- og styrketræning ser ud til at styrke vores sundhed på forskellig vis. De fleste undersøgelser viser, at lidt af begge dele er bedre end kun én af de to ting.
Jason Gill, professor ved University of Glasgow (JP Viden, 31.5.2020)

Styrketræning – der er nemmere og hurtigere overstået end mange tror – styrker fremmest musklerne, der i modsat fald bliver svage, så selv dagligdags aktiviteter, som at gå på trapper, bliver vanskeligere.

Det senere års forskning har med al tydelighed vist, at både unge, voksne og ældre bør styrketræne

Styrketræning:

  • Styrker musklerne
  • Styrker knoglerne
  • Forbedrer balancen
  • Forbedrer energiomsætningen (mindsker risiko for sukkersyge type 2)
  • Styrker hjernen (nedsætter risiko for demenssygdomme)
  • Giver flere og bedre leveår

I praksis skal man blot bevæge kroppen:

  • 2 gange om ugen
  • 20 minutter ad gangen (fra 10-60 minutter maksimum)
  • 5-8 øvelser (se hvilke øvelser her – og find link under Træning her på siden)
  • 8-12 gentagelser af hver (det må gerne være lidt tungt)
  • 1-3 sæt (serier/runder a 8-12) – med 30-60 sekunders pause imellem
  • Med eller uden vægte
  • Hjemme, inde eller ude, eller i fitnesscenter

Man behøver ikke at være i tvivl om styrketræning virker. Det gør det. Man skal bare give det 1-2 måneders chance, så mærker man allerede fordelene.

Læs mere:

Senior Fitness bogen uddyber. Alternativt: Læs følgende artikler:

Hvor lidt motion skal der egentlig til?

Styrketræning kan være det bedste for dit helbred

Foto: Laflor (c) iStock (fra Senior Fitness)